Brolægger knuser materialer og genbruger dem på stedet

10-10-2021
[MASKIN TEKNIK - OKT 2021]

[MASKIN TEKNIK - OKT 2021]

"Genbrug af materialer er godt både miljøet, kundens pengepung og brolæggermester Michael H. Frede. Så når han og hans mandskab hos MHF Brolægning & Transport med base i Taastrup piller gamle belægningssten op for at skabe en ny indkørsel eller terrasse, så ryger den gamle belægning straks tilbage i kredsløbet og genanvendes som bundmateriale for den nye belægning.

Sten, murbrokker og stort set alt andet knuses nemlig på stedet med en skovl. Ikke en almindelig håndskovl, men en voldsom italiensk knuserskovl, der er bygget med ét formål for øje: At tygge hårde materialer i stumper og stykker og spytte dem ud i findelt tilstand.

-Jeg har min knuser med mig rundt på hjulgravemaskinen. Jeg sætter knuserskovlen i Engcon-hurtigskiftet i stedet for et andet redskab, og så ruller jeg simpelthen rundt på arbejdsstedet og har hele tiden knuseren med mig. Det sparer både tid, penge og CO2, når vi genanvender materialerne på stedet, og jeg ikke skal transportere de gamle materialer til deponi og købe nye råstoffer, siger Michael H. Frede. [...]"